Professionel opbygning af støttemur
Jeg tilbyder opbygning af støttemure i haver og indkørsler
I min brolæggervirksomhed, Daniel Dirksen, har jeg specialiseret mig i opførelse og opbygning af støttemur i have, ved skråninger og indkørsler, og jeg hjælper også gerne dig, hvis du skal have sikret havens eller grundens forskellige niveauer.
Jeg kører ud til private husejere, sommerhusejere og erhvervsdrivende i Støvring, Brønderslev, Aalborg og det øvrige Nordjylland. Jeg tilbyder støttemure i mange forskellige materialer og i det udseende, der passer til netop din bolig eller virksomhed, f.eks.:
- Beton
- Fundamentblokke
- Rå natursten eller herregårdssten
Hvor er der brug for en støttemur?
En støttemur sættes typisk op, hvor der er en niveauforskel i haven eller i en indkørsel – hvor der er en skråning eller en kant, som skal sikres, så jorden ikke kan skride ud. Den holder jord, grus og andet på plads ved at støtte skråningen eller kanten, så udskridning af jord og sten undgås, f.eks. ved regnskyl. En støttemur kan laves både smal eller bred, laves som en åben mur, hvor der kan plantes imellem stenene, eller som en lukket mur.
Opbygningen af støttemuren afhænger af, hvilket udtryk du ønsker, at muren skal have, og hvor store mængder materiale, den skal holde tilbage. Når du lader mig stå for opbygningen af støttemur i haven, er du sikker på at få en smuk og stabil støttemur, der både sikrer din ejendom og giver omgivelserne et æstetisk og visuelt løft – og ønsker du nye fliser på terrassen eller en egentlig omlægning af haven, kan jeg også hjælpe med det.